Mikael von Liptak
Autoriseret Psykolog, specialist i psykoterapi
Akkrediteret EMDR terapeut
NLP Psykoterapeut og coach
Hvem er jeg
Jeg er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet og certificeret psykoterapeut fra Dansk NLP Institut. Som autoriseret psykolog har jeg videreuddannet mig til specialist i psykoterapi og europæisk akkrediteret EMDR terapeut.
En specialist i psykoterapi, certificeret af Dansk Psykolog Forening, har gennemført en omfattende videreuddannelse inden for psykoterapi. Uddannelsen indebærer avanceret træning i evidensbaserede metoder, dokumenteret klinisk erfaring og supervision, der sikrer høj kvalitet i arbejdet. Specialisten er højt kvalificeret til at håndtere komplekse psykologiske problemstillinger og tilbyde terapi på et fagligt højt niveau.
En akkrediteret EMDR-terapeut certificeret af EMDR EUROPE har en højere grad af erfaring, supervision og certificering end en EMDR terapeut.
Min faglige baggrund suppleres af en omfattende erhvervserfaring og en livsrejse, der giver mig indsigt og perspektiv i mit arbejde. De sidste 21 år har jeg arbejdet som terapeut i egen praksis med psykologi som omdrejningspunkt. Jeg formidler psykologiske koncepter på en anvendelig og forståelig måde, der gør psykologien nærværende og brugbar i både terapi, erhvervsliv og undervisning.
Aktuelle arbejdsområder:
-
Supervision: Vejledning af psykologer og andre faggrupper for at styrke deres faglige udvikling.
-
Terapeutisk praksis: Individuel terapi og familiebehandling.
-
Undervisning og træning: Kurser inden for mindfulness, compassion og dialektisk adfærdsterapi.
-
Psykologiske test: Udarbejdelse og analyse af psykologiske test.
-
Erhvervspsykologi: Ledelsescoaching til større virksomheder med fokus på trivsel og effektivitet.
Min brede erfaring og teoretiske baggrund gør mig i stand til at arbejde fleksibelt og helhedsorienteret med forskellige målgrupper og problemstillinger. Jeg fokuserer altid på at skabe indsigt og varig udvikling.
Mit terapeutiske virke:
Jeg arbejder ud fra et holistisk menneskesyn, hvor hele mennesket inddrages i den terapeutiske proces. Jeg møder dig som et unikt menneske og tilpasser terapien til dine behov. Mit fokus er procesorienteret og mindre på lange samtaler, hvilket også afspejler min tilgang og uddannelsesmæssige baggrund.
Mange klienter forstår deres udfordringer intellektuelt, men har ikke bearbejdet dem følelsesmæssigt. Derfor arbejder jeg med både den intellektuelle, følelsesmæssige og fysiologiske dimension for at skabe en helhedsorienteret bearbejdning. Denne tilgang sikrer, at terapien skræddersys til dig med fokus på en dybere forståelse og varig forandring Jeg har erfaring med angst, stress, depression, selvværdsproblematikker og relationsudfordringer samt visse personlighedsforstyrrelser.
.